Dosisdispensering

På Apoteket Trianglen kan du få dosispakket din medicin. Dette kan være relevant for kunder som er i fast behandling med flere slags lægemidler.

Dosispakket medicin giver færre fejl i din medicinering, hvis du får meget medicin og har svært ved at få overblik over din medicin.

Hvad er dosispakket medicin?

Dosispakket medicin er pakket i små poser.

Hvad står der på poserne:

- Dit navn
- Dit CPR-nummer
- Hvornår du skal tage medicinen
- Navn på medicinen i posen

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin?

Statistik og erfaring siger, at du med god sandsynlighed:

- Får bedre overblik over din medicin
- Undgår at tage for meget medicin
- Undgår at tage for lidt medicin
- Iikke glemmer din medicin
- Tager din medicin på det rigtige tidspunkt
- Bliver mere tryg ved din medicin
- Samlet giver dosispakket medicin større tryghed og færre medicineringsfejl

Hvordan får du dosispakket din medicin?

Din læge skal skrive på recepten, at din medicin skal pakkes i doser. Du får medicin til 14 dage. Apoteket kan dog pakke til højst 28 dage, hvis du for eksempel skal på ferie.

Apoteket kan kun pakke tabletter og kapsler. Anden medicin får du ved siden af. Du kan åbne posen med fingrene eller en saks.

Information om medicinen

Første gang får du udleveret en mappe med informationssedler og en oversigt.

Økonomi

Apoteket pakker den billigste medicin. Du kan få tilskud fra:

- Sygesikringen
- Kommunen
- Sygeforsikringen "danmark"

Gebyr

Du skal betale et gebyr for dosispakket medicin. Du får tilskud til gebyret, hvis

- Lægen har bestilt dosispaknin
- Mindst ét lægemiddel er med tilskud

Samlet set skal du betale stort set det samme som før.

Ændringer i din medicin

Hvis lægen ændrer på din medicin, pakker apoteket ny medicin til dig.

Du kan få en brochure på apoteket eller læse den her